Drengen med sølvhjelmen

Drengen med sølvhjelmen.

Jeg har i efterårsferien læst en virkelig god bog med indhold af humor, moral, uskyld, mod og kærlighed.

Bogen handler om en dreng (Jon), der får en lillesøster (Liv) som er født med vinger.

Jons forældre vil ikke vide af hende og overlader det meste af pasningen til Jon. Jon udvikler tætte føleleser til sin lillesøster ret hurtigt og nyder at være sammen med hende. En dag da Jon kommer hjem opdager han til sin store rædsel at at hans forældre har solgt Liv. Jon bliver dybt ulykkelig og beslutter sig derfor at drage afsted for at finde hende. Med sig tager han sin sølvhjelm med vinger. På børneværnets kontor støder han en i en fyr der hedder Michum der vælger at hjælpe Jon med at finde Liv. Michum tager firmabilen og kører Jon rundt i landet for at lede efter hende. De kommer undervejs ud for en hel del, men ender til sidst på en kro i nærheden af en skov. De bliver hurtigt gode venner med kromutter, der kan fortælle dem at der ligger en "institution" inde i skoven de leverer æg til, som er et opbevaringssted for børn der ikke ligner andre børn. Jon bestemmer sig for at det er ham der skal leverer æggene denne gang og tager hen til stedet iført sin sølvhjelm. 

Han finder Liv og en masse andre børn med vinger og opdager at man på opholdsstedet klipper vingerne af børnene.  Inden Jon kan nå at redde børnene bliver han opdaget og låst inde på et værelse. Køkkenpigen på opholdsstedet hjælper Jon og han får til sidst reddet Liv og alle de andre børn ved at lukke alle vinduerne op så de kan flyve ud i friheden.

Jeg kunne skrive meget mere, men vælger at lade noget stå i det uvisse da andre også skal have muligheden for at læse den selv uden allerede at kende til hele historien.

Bogen er oplagt til elever på mellemtrinnet, da den er skrevet med et sprog der er letlæseligt og med korte sætninger. Historien er fortalt på en sød og til tider humoristisk måde. Den er bygget enkelt og kronologisk op og spændingen trappes op fra kapitel til kapitel. Kapitlerne er korte, fra 4-9 sider pr. kapitel. 

Hvordan kan vi bruge den i undervisningen?

Da bogen ender ret åbent mener jeg at det er oplagt at eleverne kunne skrive deres egen slutning, hvilket også kunne tydeliggøre hvordan de havde opfattet historien. 

Læreren kunne også lave et oplæg til at eleverne skriver en stil om en person de holder meget af, lave en beskrivelse af personen for at til sidst skrive hvorfor de holder meget af lige præcis ham/hende.

Man kunne i klassen behandle forskellige temaer ud fra historien såsom: Mobning, ensomhed, udstødelse, mod, kærlighed osv. Her mener jeg at man som fagperson skal træde varsomt og gøre sig nogle overvejelser om hvorledes man vil gribe det an at tage disse temaer op, da det er nogle følsomme emner at berøre. Nogle af disse temaer kan meget nemt være en del af den enkelte elevs virkelighed.

Man kan også tage udgangspunkt i det at tilsidesætte sig selv for at hjælpe andre mennesker der er i nød.

 

Birgit Strandbygaard: Drengen der samlede på ord (2005)

En skøn bog der beretter om 7 årige Alberts liv i et fattigt hjem på Overdrevet. Albert vokser op i tiden efter 2. Verdenskrig og formår trods hårde odds at bevare sit optimistiske syn på livet ved hjælp af glæden og begejstringen for ord og deres indvirken på omgivelserne. Historien fortælles med en varm beretterstemme, der formår at bringe os ind i børneuniverset  - eksempelvis gennem beskrivelser som “Albert havde fået et nyt ord ,men det var hemmeligt og mistede kraften hvis det blev sagt højt”.

Ved nærmere læsning er det også en bog, der sætter ord og billeder på tiden lige efter 2. Verdenskrig på en nuanceret og nærværende måde. Det er modigt af forfatteren at sætte spørgsmålstegn ved den gængse holding til krigens helte og skurke. Romanens omdrejningspunkt er værdimodsætningerne mellem befrielse og besættelse – ikke kun i tilknytning til bogens plot, men også på et generelt plan:

-       at være fri til at vælge sit eget liv uden at være bundet af stive normer;

-       at være fri af og ikke begrænset af sin sociale arv og familiens historie;

-       at have ret til forståelse, hjælp og omsorg – også selvom man har gjort noget dumt.

Problemstillingerne i bogen er genkendelige og portrætterne af byens personer er skildret på en måde som er betagende og hjerteskærende.

SILKE. En forvandlingshistorie

SILKE

En forvandlingshistorie

 

Hej med jer J

Jeg har læst bogen SILKE. En forvandlingshistorie af Bent Haller.

Bogen er udgivet i 1990 og fik dengang stor ros af pressen.

 

Historien handler om pigen Silke, der er enebarn og lever sammen med sin mor og far.
Hendes forældre gav hende navnet Silke fordi de mente det passede fint til en lille pige, der
var født i fiskens tegn under fuldmånen. Ud over det har små børn normalt meget blød hud.
Det er så her at Silke fra starten skiller sig ud fra andre børn. Hun begynder at få noget underligt udslæt og hendes mor og far slæber hende fra den ene specialist til den anden, og alle har de
en eller anden form for diagnose, der peger på at det må være noget allergi.

Den påståede allergi gør desværre, at Silke går glip af en masse ting, blandt andet is og det gør også at hun skal spise en masse piller. Intet af det ser dog ud til at have nogen effekt på hendes udslæt.

Silke elsker vand og da hendes far tager hende i svømmehallen er hun ikke til at styre.Hun virker som om hun er kommet i sit rette element, dog med den hage, at hun ikke kan tåle kloren i vandet og derfor til sidst ikke må komme der for sin mor.

Silke kan leve i familiens badekar og er der hele dagen hvis hun får lov. Hun kan blive helt hysterisk og skrige, hvis hendes forældre prøver at tage hende op. Tit og ofte ender det med, at de lader hende blive i vandet af skræk for hvad naboerne tænker på grund af skrigeriet.

En dag får Silke en konkylie af sin moster Olga. Konkylien har tilhørt Silkes onkel Georg.

I et brev havde Georg blandt andet skrevet, at konkylien var til hans lille havfrue Silke.Silke tager konkylien op til øret og hører for første gang havets brusen. Hun kan mærke, at det trækker i hende.

En dag står hun ved en å. Hun spørger en mand  hvor åen ender, og da han svare ”i havet” kaster hun sig i vandet i håbet om at komme ud til havet. Hun bliver dog reddet op af tililende mennesker, der tror hun er ved at drukne.

Hun får senere overtalt sine forældre til at køre hende til havet. Hun elsker det. Hun svømmer hele dagen og de kan næsten ikke få hende ind igen.

Silke er blevet en fantastisk svømmer og kan svømme fra de fleste. Hun kan bedst lide at have hovedet under vandet, da hun føler sig mest hjemme der.

 

En dag døde Silkes bedstefar og efterlod sig en masse penge.
Efter en del diskussion blev Silke og hendes forældre enige om at de ville købe sig et sommer hus ved vandet. De var hos mange ejendomsmæglere, men fandt ikke rigtig noget de kunne lide.
Så en dag kom de til et sted som Silkes forældre kendte rigtig godt. Det var et lidt sølle sommerhus, men de fortalte, at de engang havde lejet huset. De fortalte også, at Silke var "blevet til" en skøn sommernat, hvor de begge havde badet nøgne i fuldmånens skær. De havde begge fornemmet at der var noget magisk i luften den nat.

 Forældrene køber sommerhuset, der kaldes ”Blackbird”.

De opholder sig så meget i sommerhuset som de kan og Silke opholder sig så meget i vandet som hun kan. Hun begynder at udvikle skæl og tager mere og mere form efter et havdyr. Hendes forældre (specielt hendes mor) har stadig en ide om, at det må være noget allergi og fedter Silke ind i cremer, så hun næsten ikke kan ånde. Silkes far virker derimod som om han er ved at forstå, at hans datter hører til i havet.

 

En dag kan Silke ikke længere holde ud at være i sommerhuset, men hun er ved at miste synet og stemmen, fordi hun nu er på et stadie hvor hun er mere fisk end menneske. Hendes ben er også ved at vokse sammen og hun falder om på gulvet. Hendes far forstår, at han må bære hende ned til vandet, hvis hun skal overleve, så det gør han. Silke svømmer væk.

Historien ender med, at Silkes forældre, der er fortvivlede over hendes forsvinden, hver dag går ned til stranden og kalder på hende. Silkes far sejler ud i en jolle og kalder på hende, men de finder hende ikke. Men pludselig en dag ser de noget langt ude i vandet. Et underligt havvæsen. Det er Silke. Hun kan ikke se dem, men kan fornemme dem og slutter historien med at råbe med sin nu meget pibende stemme, at de ikke skal græde, men bare komme ned til havet og kalde på hende, for så skal hun nok dukke op, så de ikke vil være i tvivl om at hun lever lykkeligt til deres dages ende. Derefter forsvinder Silke i dybet.

 

Min mening om bogen.

En letlæst bog, der egner sig fint til 5-6 klassetrin. Afsnittene er tilpas korte og den er hurtigt læst.
Historien er dog en anelse for langtrukken efter min mening.
En morsom ting (nok mest for mig som voksen)er, at Silkes mor er så optaget af alt det hun mener Silke fejler og alle de undersøgelser hun mener Silke skal til, så hun ender med, at minde om Terkels mor (fra filmen Terkel i knibe). Lidt bizart. J

Men summa summarum en god bog til børn.

Krageungen

Hej derude:) Håber i har det godt:)  Jeg har læst en fantastisk bog i efterårsferien og den oplevelse vil jeg rigtigt gerne dele med jer:)


Krageungen er skrevet af Bodil Bredsdorff (født 1951) og udkom første gang i 1993. Bogen er den første af 4 bind i serien om børnene fra Kragevig. 
Bogen handler om krageungen, som lever en beskedent liv sammen med sin bedstemor i et lille hus ved havet. Trods sin unge alder er det hende der passer hus og forsørger dem begge med mad hun finder forskellige steder i vigen. Da bedstemoren dør bliver krageungen ladt alene i verden. Det eneste der efterlades med hende er nogle få ejendele og nogle enkle leveregler som bedstemoren har lært hende. Med dette i bagagen forlader hun huset og begiver sig ud i verden. Hele vejen igennem er det kragerne der leder hende på vej og hun bliver både bekendt med ondskab, hykleri, kærlighed og venskab før hun igen er tilbage i Kragevig.
Undervejs møder hun den lille dreng Dåp, hvis far er for ulykkelig til at tage sig af ham. Derfor tager hun Dåp med sig. Skæbnen leder dem til Foula og Eidi, som er på flugt fra en hverdag fyldt med vold og druk. Sammen begiver de sig afsted og på deres fælles vej møder de den venlige Rossan, som giver dem husly vinteren over. Krageungen er ikke længere ensom og alene i verden, men har fundet sig en ny familie. Med sin drivkraft giver hun dem ny livsvilje og sammen drager de tilbage til bedstemorens hus ved vigen. Her starter de et nyt og lykkeligt liv. Senere slutter Dåps far og storebror sig til flokken og husene ved havet bliver til Kragevig.
 
Bogen ville egne sig rigtigt godt til danskundervisningen på mellemtrinnet og den kan læses af både fjerde, femte og sjette klassetrin. Krageungen rummer både enkelhed og stor styrke, den er letlæselig og letforståelig. Med dens meget beskrivende sprog og megen symbolik bliver den nærmest til et moderne eventyr og den vil med garanti kunne fange både drenge og piger. Den rummer mange relevante temaer som kunne være interessante at tage hul på i undervisningen. Fx kunne man tale om, hvad sammenhold betyder og hvad vi kan bruge det til i vores dagligdag. Det kan give anledning til at tale om begrebet værdier og hvad der ligger i det. Også betydningen af fx ondskab, hykleri, venskaber, kærlighed m.m er værd at tage op i klassen. Det er relevant, da det er alle de facetter vi kan møde på vores vej igennem livet.  Andre forslag til at bruge bogen i undervisningen kunne være højtlæsning, at eleverne gik dybere ind i fx en beskrivelse af personerne i bogen og lidt mere kreativ udfoldelse i form af at skabe deres egen Kragevig med papir, lim, saks, farver og hvad der ellers hører til. Endeligt kunne man også stille det op som en mindre teaterstykke( rollespil), hvis ressourcerne er dertil :)

Forfatterens inspiration til bøgerne om børnene fra Kragevig
I 1991 deltog Bodil Bredsdorff i en konkurrence hos forlaget Høst og Søn. Egentligt havde hun ikke lyst til at deltage da hun lige havde afsluttet ungdomsromanen ”Piletina”. En septemberaften ser hun et stjerneskud som leder hendes tanker imod at skrive en historie om et barn, der er helt alene i verden. Bogen skulle handle om, hvad dette barn ville gøre. At bogen skulle foregå i Danmark var udelukket, da ingen børn er så alene her. Hun blev inspireret af en oplevelse hun havde fra hendes barndom, hvor hun havde overnattet ved en lille vig der var fyldt med sæler, krager og vilde geder. Her var der fred og ro og hun kunne starte bogen i en tid, der var helt dens egen. Tænkte at hun ville skrive en bog som kunne have været hendes egen yndlingsbog som 12 årig. Efter ” Krageungen” følte hun ikke at hun var færdig med udviklingen af kragevig og det univers hun havde skabt. Derfor de efterfølgende bøger om børnene fra Kragevig.

Brødrene Løvehjerte

Jeg har valgt at bruge blog-sproget, da det er en blog, frem for det mere metodiske sprog, som vi kender til i vores opgaver – dog tænker jeg, at det sagtens kan omskrives så det kan anvendes i en kommende opgave.

Brødrene Løvehjerte er for mig, en helt særlig fortælling om to brødre med et fantastisk livssyn og ikke mindst et livssyn efter døden. De har en fortællende måde at overleve sammen ind i - og udover historien.

I historien møder vi de to brødre, Karl og Jonatan, hvor af Karl er meget syg, ja faktisk døende. Jonatan, som er storebroderen, beskrives som den ansvarlige og beroligende i forhold til, hvad der venter Karl. Jonatan fortæller, at når man dør, kommer man til landet Nangijala, hvor alt umiddelbart virker som godt. Karl er fortsat bekymret, da han ved at der kan gå lang tid for Jonatan vil gøre ham selskab i Nangijala.

Da der senere udbryder brand i deres lejlighed, må Jonatan tage Karl på ryggen, og springe ud vinduet, men uheldet er ude, og Jonatan dør i faldet. Ved begravelse får Jonatan navnet ”Løvehjerte”, efter den gamle Kong Richard, på grund af hans mod.

Karl dør, og brødrene genforenes i Nangijala, hvor de sammen bor i Kirsebærdalen, og alt ånder af fred og idyl. Men på den anden side af bjergene ligger Rosendalen, som styres af den onde Tengil, hvis husdyr er dragen Katla.

Kirsebærdalen omdannes hurtigt fra idyl til en organisatorisk modstandsbevægelse, som brødrene hurtigt bliver en del af. Kirsebærdalen har, som alle andre modstandsbevægelser gennem tiderne, en forræder, og Karl er opsat for at finde synderen.

Jonatan er draget til Kirsebærdalen, og snart følger Karl efter, og hans formodning bekræftes; - der er en forræder, som er en fra modstandsbevægelsen.

Karl bliver opdaget i fjendens land, men ført tilbage til Rosendalen, og genforenes med Jonatan.

De to brødre drager igen ud, for at befri Orvar fra modstandsbevægelsen. Orvar holdes fanget i dragen Katlas, grotte. Det er sådan, at rammes man af Katlas ild, bliver man lam, og vil dø. Uheldet er igen med de to brødre, da Katla får ramt Jonatan, og Karl må indse at igen skal han undvære sin bror.

Med en ny historie fra Jonatan, trods undren om hvordan det kan lade sig gøre, får Karl at vide, at de igen vil mødes, nu i Nangilima. Karl vil ikke være alene, og tager denne gang sin bror på ryggen, og springer i dybet og mod lyset.

 

Hvorfor jeg synes at den er god, fantastisk og tilegner sig både til mellemtrinnet, men også til udskolingen:

Astrid Lindgren har udtalt, at når hun skriver sine bøger, gør hun alt for at ”beholde barnet i sig selv hele livet”. Jeg synes bestemt at vi mærker det i Brødrene Løvehjerte, hvor sorg og død, er et af de svære emner at beskæftige sig med, når det angår børn. Astrid Lindgren mente også, at ”børn havde en særlig humor”, og at ”børn skulle have kendskab til ondskab og død”. Astrid Lindgren rammer plet med lige netop dette i Brødrene Løvehjerte.

A.L. formår at nå læseren, med sit til tider barnlige sprog, og eventyrlige måde at neutraliserer ondskab og sorg, uden at kompromis med, at det virkelig findes.  Det skal dog siges, at jeg sad med tårer i øjnene da historien blev læst, og kunne næsten mærke Karls skepsis, ved savnet af hans bror i længere tid, end beregnet. Nu pressede jeg også citronen til det yderste, ved at lytte til Rasmus Seebachs ”Nangijala” samtidigt – det kunne måske have været, men tænkte det måske gav mening.

Jeg valgte at stille mig parallelt med teorien i ”Danskbogen – Danskfaget i de pædagogiske uddannelser” – ”Litterært nærvær i klassisk og moderne børnelitteratur” s. 79-113, hvor der igen nævnes at Astrid Lindgren skriver til barnet i sig selv. Der ligges ydermere vægt på, at barnet ser sin egen vækst i spejlet fiktion, hvor der måles på de gode historier, som når helt ind til læseren, som jeg synes det gør i Brødrene Løvehjerte.

Jean Piaget sagde, at børns kognitive udvikling kunne beskrives ved begrebet adaption(tilpasning) ved henholdsvis en assimilation(hvor barnet forsørger at få omverdenen til at passe til det, det selv i forvejen ved og kan) og en akkommodation(hvor barnet selv forsørger at tilpasse sig omverdenen).

Det forventes, at barnet bliver en medaktør i historien, og jeg tænker, at børn på mellemtrinnet tilpasser sig, når de læser en tekst – de vil ikke tolke, som voksne måske vil tolke A.L. bog.

Hvis jeg udleverede Brødrene Løvehjerte til mine elever i udskolingen, tror jeg, at de vil tolke på slutningen, på samme måde som jeg selv gør.

Jeg tolker, at Jonatan får lokket til sin bror, Karl, til selvmord, da Jonatan udmærket godt ved, at Karl igen vil være alene tilbage, når han dør. Man kunne også vende den, og sige, at grundet at jeg er voksen(flere ville sige, nej det er du ikke), har min fantasi forladt mig, og jeg ikke kan se det positive i, at hver gang man dør så genfødes man i en ny verden, hvor det gradvist bliver mere lykkeligt, jo flere ”levels” man opnår.

Altså med voksenøjne sætter jeg skepsis ved slutningen, men var jeg barn, er historien helt igennem fantastisk fortalt, og det er som om man næsten er der selv. Man mærker sorg, glæde, varme og ikke mindst sammenhold. Flere emner berøres, som kan give anledning til mange timers arbejde i et skoleforløb.

Jeg håber, og ser frem til, at kunne arbejde mere med Brødrene Løvehjerte i min kommende undervisning.