Drengen med sølvhjelmen.
Jeg har i efterårsferien læst en virkelig god bog med indhold af humor, moral, uskyld, mod og kærlighed.
Bogen handler om en dreng (Jon), der får en lillesøster (Liv) som er født med vinger.
Jons forældre vil ikke vide af hende og overlader det meste af pasningen til Jon. Jon udvikler tætte føleleser til sin lillesøster ret hurtigt og nyder at være sammen med hende. En dag da Jon kommer hjem opdager han til sin store rædsel at at hans forældre har solgt Liv. Jon bliver dybt ulykkelig og beslutter sig derfor at drage afsted for at finde hende. Med sig tager han sin sølvhjelm med vinger. På børneværnets kontor støder han en i en fyr der hedder Michum der vælger at hjælpe Jon med at finde Liv. Michum tager firmabilen og kører Jon rundt i landet for at lede efter hende. De kommer undervejs ud for en hel del, men ender til sidst på en kro i nærheden af en skov. De bliver hurtigt gode venner med kromutter, der kan fortælle dem at der ligger en "institution" inde i skoven de leverer æg til, som er et opbevaringssted for børn der ikke ligner andre børn. Jon bestemmer sig for at det er ham der skal leverer æggene denne gang og tager hen til stedet iført sin sølvhjelm.
Han finder Liv og en masse andre børn med vinger og opdager at man på opholdsstedet klipper vingerne af børnene. Inden Jon kan nå at redde børnene bliver han opdaget og låst inde på et værelse. Køkkenpigen på opholdsstedet hjælper Jon og han får til sidst reddet Liv og alle de andre børn ved at lukke alle vinduerne op så de kan flyve ud i friheden.
Jeg kunne skrive meget mere, men vælger at lade noget stå i det uvisse da andre også skal have muligheden for at læse den selv uden allerede at kende til hele historien.
Bogen er oplagt til elever på mellemtrinnet, da den er skrevet med et sprog der er letlæseligt og med korte sætninger. Historien er fortalt på en sød og til tider humoristisk måde. Den er bygget enkelt og kronologisk op og spændingen trappes op fra kapitel til kapitel. Kapitlerne er korte, fra 4-9 sider pr. kapitel.
Hvordan kan vi bruge den i undervisningen?
Da bogen ender ret åbent mener jeg at det er oplagt at eleverne kunne skrive deres egen slutning, hvilket også kunne tydeliggøre hvordan de havde opfattet historien.
Læreren kunne også lave et oplæg til at eleverne skriver en stil om en person de holder meget af, lave en beskrivelse af personen for at til sidst skrive hvorfor de holder meget af lige præcis ham/hende.
Man kunne i klassen behandle forskellige temaer ud fra historien såsom: Mobning, ensomhed, udstødelse, mod, kærlighed osv. Her mener jeg at man som fagperson skal træde varsomt og gøre sig nogle overvejelser om hvorledes man vil gribe det an at tage disse temaer op, da det er nogle følsomme emner at berøre. Nogle af disse temaer kan meget nemt være en del af den enkelte elevs virkelighed.
Man kan også tage udgangspunkt i det at tilsidesætte sig selv for at hjælpe andre mennesker der er i nød.
Romanen Drengen med sølvhjelmen, skrevet af Hanne Kvist, er i min sofa blevet fortæret, som var den en bananasplit. Skøn er den. Ikke kun handlingen er ganske enestående, men sproget er så velovervejet, levende/legende og stemningsfuldt, at børn i alle aldre (og ikke mindst voksne) vil kunne få glæde af den. Billeder/troper støder man hyppigt på i Drengen med sølvhjelmen. Et eksempel på en sammenligning ses på s. 13 "Tanken om Liv svirrede som en bi i hovedet på ham, den summede rundt og gentog sig selv, voksede efterhånden til en hel sværm af brummende, summende bier". Sammenligningen anvendes meget i denne roman, og måske netop denne trope er ganske anvendelig i litteratur til mellemtrinnet. Dette skyldes, at den ikke forekommer lige så abstrakt, som metaforen f.eks. kan gøre. Sammenligningen har til funktion at skabe et billede i læserens hoved, og dette lykkes rigtig godt (og fungerer fantastisk) i alle tilfælde i denne roman.
SvarSletKarakteren Michum, som hjælper Jon i hans søgen efter søsteren, er beskrevet meget humoristisk og levende. Han beskrives via ydre personbeskrivelser f.eks. ”John så op i et blegt ansigt. Det fyldte hele hans synsfelt. Der var en fedtpølse rundt om kinderne og hagen”. (s. 24 om Michum) Selvom Michum beskrives meget igennem Johns perspektiv, er det særligt igennem direkte tale, at læseren får et indtryk af, hvad Michum er for en type. F.eks. siger han ”Man skal jo tjene nogen gryn” (s. 27), ”Han opdager jo ikke noget, manden fatter ikke en skid.” (s.121) og ”Slå dig løs, der er en fest her. Stiv pik og laksko! (s. 120)
Humor er et vigtigt virkemiddel i romanen. Et eksempel på dette ses i følgende ”"De ligner sgu alle sammen kyllinger i en køledisk i den alder, sagde han og hostede" (s.7 sagt af Johns far om lillesøster, Liv.)
Drengen med sølvhjelmen er en roman, som mange alderstrin vil kunne få glæde af. Dette skyldes, at den med sine sproglige virkemidler, kunne fungere som modeltekst for de større klasser. Eleverne i 7-9 klasse kunne lære meget af Hanne Kvists måde at anvende sproget på. Passager fra romanen kunne bruges til at diskutere, hvordan sproget er tilpasset sine læsere, men også hvordan sproget understøtter meningen (altså form og indhold hænger uløseligt sammen).
Som Ditte skrev, ville det være oplagt at lave en videre digtning på romanen. Eller evt. en fortælling ud fra lillesøsterens synsvinkel eller ud fra forældrenes.
Drengen med sølvhjelmen.
SvarSletDitte har så fint givet et resume af historien, så det vil jeg springe over.
Jeg tænker at Jon kæmper for sin lille søster og retten til at være anderledes i forhold til i dag, hvor der er faste rammer for hvordan man skal se ud og være som menneske. Desuden gennemlever Jon en udviklingsproces fra at være en pligtopfyldende og artig søn, der ikke gør meget væsen ud af sig selv, til at gå igennem en frigørelsesproces, hvor han drager ud i verden for at finde sin søster, og på den måde selvstændiggør sig selv.
Historien står åben til slut, hvor Jon cykler af sted med Liv. Vi ved ikke hvor han tager hen og jeg er enig i at eleverne eventuelt kunne digte videre.
Man kunne ligeledes diskutere med eleverne om hvorvidt Liv (søsteren) faktisk er født med vinger, for på et tidspunkt siger Jon at han var den første der så vingerne, og at han af og til kunne blive i tvivl om han også var den eneste. Måske har eleverne en spændende tolkning på det paradoks.
Læreren kunne også tale med eleverne om begrebet frygt/angst, og om hvorvidt de selv kender til den følelse. Med udgangspunkt i at Jon er ude i flere situationer, hvor han oplever en stor frygt. F.eks. side 97: ”Jon blev stiv. Han måtte handle hurtigt, men angsten låste ham fast til gulvet”. Og side 88: ”Det var ligegyldigt hvor godt han prøvede at skjule sin angst”.
Aktantmodellen kan anvendes på denne historie som jeg vil kategorisere som en kombination af eventyr og fantasi. På konfliktaksen er Jon ”subjektet”, køkkenpigen, Michum og bilen er ”hjælpere” og moren, faren og greven er ”modstandere”. På transportaksen (eller kommunikations-aksen) er søsteren ”objektet”, køkkenpigen den indirekte ”giver” og Jon er ”modtager”.
Drengen med sølvhjelmen
SvarSletRomanen forløber overordnet i 3 faser:
Hjemme hos forældrene
Eftersøgningen
Slutningen/fremtiden. Hvis man tænker i eventyr kan man sige at strukturen er hjemme - ude - hjemad. Vi ved dog ikke hvad der sker tilsidst, da bogen har en åben slutning. Måske vender Jon hjem til forældrene med Liv, eller måske cykler han ud i verden og starter et andet liv. Som det også bliver nævnt i en anden kommentar, giver det god mening at benytte aktantmodellen i denne historier. Alle de personer Jon møder er enten hjælper eller modstandere. Forældrene og Greven er modstandere og Michum og køkkenpigen er hjælpere.Der er flere eventyrtræk i bogen fx. bruger Jon 3 forsøg i sin befrielsesaktion af Liv.
Romanens sympati ligger tydeligt hos Jon og de andre børn i historien. Michum er i historien også beskrevet som et barn, ulydig, besværlig og med upassende opførsel. De voksne, forældrene og Greven er de onde, som vil prøve at skabe orden i det kaos som børnene laver. Der er også flere eksempler på træk fra fantasy-genren fx jordhunden, landskabet i skoven og at Jon og lillesøster kan flyve tilsidst. Historien bevæger sig disse steder væk fra realplanet og bliver fantastisk.
Bogen behandler flere også temaer, fx.angst og skræk og Jons selvstændiggørelse. Temaer som giver god mening at arbejde med, både på mellemtrinnet og i overbygningen.
Jeg synes det var en skøn bog at læse, med masser af muligheder for sprogarbejde, temaundervisning og genreundervisning
Bogen kan uden tvivl bruges på mellemtrinnet.
SvarSletTeksten er fortalt ud fra hovedpersonen, Jons synsvinkel. Hans omgivelser og følelsesliv beskrives meget billedligt, hvilket lægger op til elevarbejde med fokus på sproglige virkemidler, som billedsprog. Især metafoer og sammenligninger optræder hyppigt.
Jeg er enig med Mette og Ditte: det ville være oplagt at lave en videre digtning på romanen. Alternavt: Som led i processorienteret læsning (læs Thomas Illums ”processorienteret pædagogik”), kunne man lade eleverne IKKE læse slutningen, men derimod konstrurere deres egen slutning. For de derefter kan læse/få læst den egentlige slutning.
Sproget er meget ”ungt”, hvilket nemt kan ”fange” den unge læser. Det unge sprog kombineret med den heftige brug af billedsprog, mener jeg giver den unge læser en sanselig oplevelse a la den, voksne/unge kan få ved Turéll og Strunge. Jeg ER solgt :-) ”drengen med sølvhjelmen” * * * * * *(6 stjerner)
Efter at have læst bogen "Drengen med sølvhjelmen" er jeg fuldstændig enig med Anne, Ditte og Anette den behandler mange gode emner i bogen.
SvarSletDen enorme glæde som Jon oplever da han finder ud af, at hans søster Liv faktisk er en gave som han ikke har ønsket sig, men har savnet. s. 7
Hans panik da han finder ud af at moderen har solgt hende. Hun er faktisk ligeglad med, at hun ikke er der mere, og at Jon savner hende.
Det fantastiske forhold som Liv og Jon får på kun 5 mdr. Liv kommer over i Jons seng. Opmærksomheden fra Jon over for sin søster, som smiler og laver sjove hoveder til ham, giver ham og Liv en speciel kanal som de kommuniker på.
Hans forberedelser til at drage ud for at frelse og finde Liv giver læseren en mulighed for at se hvor vigtigt det er for Jon. Sølvhjelmen med vinger bliver pakket ned fordi Liv er glad for den, men osse den forbindelse, der er mellem Livs vinger på ryggen og vingerne på hjelmen er vigtig at ligge mærke til. Her bliver de ens. De to mod alt andet.
Jon får hjælp fra Michum. En stor mand som ikke er glad for det han laver. Han skiller sig ud fra mængden og er en hjælper, men en hjælper med snavsede vinger. En hjælper der spiser usundt, drikker og går med damer. Men osse en hjælper, der vil Jon og Liv det bedste.
Gennemgående er det en spændende historie som giver anledning til mange gode snakke i klasseværelset. Jeg vil tilføje en anden måde at se historien på, gennem samfundskritiske briller. Her bliver der fundet nye emner som kan tages op til diskussion. Hvorfor er det så vigtigt at vi alle tilstræber det samme ideal og normer? Hvorfor er det vigtigt at vi et multimoderne samfund kigger mere på hvordan vi ser ud end hvordan vi er?
Gennemgående en bog som kan bruges i undervisningen på mellemtrinnet og udskolingen som arbejdsredskab, men ikke en bog jeg ville købe og have på min reol.
Jeg har også læst bogen med stor fornøjelse. Den er spændende og har masser af stof til eftertanke. Jeg har hæftet med ved bogens symbolik. Her nogle eksemper:
SvarSletDet er en overraskende, at både Liv - og viser det sig til sidst - også Jon har sorte flagermusvinger. Hvorfor lige det? Hvorfor ikke hvide englevinger? Eller stærke ørnevinger?
Det er overraskende, at Jon er den eneste handlekraftige person i bogen? Hvorfor et barn?
Det giver også stof til eftertanke, at de voskne konsekvent fremstilles som uansvarlige, egoistiske, optagede af ligegyldigheder, handlingslammede. Og selv Michum, der bliver Jons hjælper, er barnlig, impulsiv, i sine følelsers vold. De voksne virker handlingslammede og apatiske - de har måske bare givet op?
Og endelig hæfter jeg mig også ved institutionaliseringen og fremstillingen af børn som handelsvarer, som bøgen fremstiller.
Jeg fortolker disse fremstillinger således:
Flagermus er varmblodige pattedyr med et raffineret og meget sensitivt kommunikationssystem - lige som Jon, der fremstilles som den mest empatiske og medfølende perosn i bogen.
Flagermus hører ikke til kategorien "englebørn"; flegermus lever deres eget liv. Og selvom de ofte bruges som symbol på mørke kræfter, er det jo slet ikke disse egenskaber, der er fremtrædende her.
Så for mig bliver flagermusen i denne bog et symbol på frihed og empati.
At Jon er den eneste person, der tager stilling til sin og sin søsters situation og handler på sine holdninger, fortolker jeg som en kommentar til den stivhed, vi har fået indrettet vores samfund med, så vi, selvom vi gerne ville, opgiver at kæmpe for det, der burde være det vigtigste: nærhed, kærlighed, empati, smidighed osv.
At de voksne så konsekvent fremstilles umodne, egoistiske og uansvarlige og optagede af ligegyldigheder, opfatter jeg som en kommentar til vores samfunds institutionalisering af børn, til et samfund der kan virke mere optaget af økonomi, forbrug og underholding end i at tage ansvar for børns behov for omsorg, nærhed, kærlighed osv.
Det lyder "helligt", og jeg skal være den sidste til at moralisere. Så misforstå ikke.
I kapitlet Grevens allerhelligste s.128-134 synes jeg, at man finder nøglen til en del af fortolkningen af romanen.
Her finder Michum et slogan på Grevens kontor: Ved jorden at blive det tjener os bedst, står der. Et citat af Grundtvig. Og sammen skriver Jon og Michum en e-mail til Grevens forretningsforbindelser: "Det er mig en glæde at kunne meddele, at jeg har fundet en dybere, næh højere, mening med mit liv.... fra i morgen vil jeg holde op med at klippe i andre folks børn, melde mig ind i et hornorkester og begynde og holde høns og duer i stedet. Og klippe får.... PS Vinger er jo ikke andet end et transportmiddel." Og sloganet overskrives med: "På himlen at svæve, det tjener os bedst".
Så skippes der hul i alle børnenes dragter, så de kan folde deres vinger ud; gitrene for vinduerne trækkes af og alle børnene slippes løs og flyver bort i et brus af flagrene vinger.
For mig er det stærke symboler, der slippes løs her, og jeg synes, at fortolkningen er rimelig klar:
Voksne! Slå de fine antenner ud og mærk efter. Tag ansvar, og form et samfund, der giver plads til børn. Giv børn masser af kærlighed, lad dem udfolde sig og flyve derhen, de vil.
Jeg er enig i, at bogen er god til mellemtrinnet. Jeg synes, den er velegnet til at kaste lys over mange for eleverne relevante emner. Jeg synes også, at den konsekvens personerne i bogen fremstilles med, giver gode mulighederne for at lade eleverne arbejde med person- og miljøskildringer, med metaforer og andre litteturanalytiske værktøjer.
Jeg har også læst bogen om drengen med sølvhjelmen.
SvarSletDet er efterhånden svært at tilføje noget nyt, set ud fra de indlæg der er kommet på bloggen.
Noget af det jeg bed mærke i var den måde Jons forældre taklede bortgivelsen/salget af søsteren på.
De var egentlig meget kolde og kyniske, men omvendt, så løj de jo over for Jon. Det gjorde de måske fordi de godt var klar over, at det de gjorde, slet ikke var okay, men de ville ikke være ”anderledes” set i forhold til resten af samfundet.
Michum, der hjælper Jon er vel et eller andet sted også en helt i historien. Han sætter alt på spil for at hjælpe. Han smadre bilen, mister jobbet osv. men han er der for Jon, som en tro væbner når det virkelig gælder.
Bogen giver virkelig stof til eftertanke. Og et tema der kunne tages op i klassen kunne helt klart være:
Skal vi kunne bestemme hvem der får lov til at leve? Er det etisk okay, at vi kan sorterer børn fra inden de fødes, fordi de har en ”fejl”? Og hvad når de er født med en ”fejl”, skal vi så bare sende dem væk og lukke øjnene?
Bogen er let læst og billederne giver god ”brydning” i læsningen, samtidig med at de sætter gang i fantasien.
Det er meget imponerende, hvordan forfatteren på en eller anden måde formår, at give os et billede af en verden der er meget tung og mørk. Det var i hvert fald den følelse jeg sad med.
En super bog, der snildt kunne bruges på mellemtrinnet, men også sagtens til udskolingen. (som tema).
Et rigtig godt eventyr. Den var spændende,humoristisk, levende fortalt med en masse billedsprog, som gjorde den levende.
SvarSletDet primære tema i bogen, er selvstændiggørelse. Jon lever med nogle forældre som er egoistiske og de er ikke ret forstående. Jon lader sig tilpasse af det miljø og siger ikke fra, gør hvad der forventes og er aldrig til besvær.
Da Jon tager beslutningen om at tage ud og finde Liv, mener jeg at vi her ser den første handling mod selsvstændiggørelse. Han møder en masse hjælpere/modstandere på hans rejse og de påvirker ham alle i større eller mindre udstræknng. De påvirker hans identitet og derved hans selvudvikling. I hans forsøg på at redde Liv er det først i 3. forsøg det lykkes. Han skal samle mod og gøre sig fri og handle på egen hånd. Han er trådt ud af den rolle han havde påtaget sig hos hans forældre. Han er blevet sig selv, stærkere og mere modig.Hans rejse for at hente Liv er også det der fylder mest i bogen og derved må det være det største tema. Derudover byder bogen på en masse andet, da vi jo her har tale om et eventyr (fantasi), der rummer så mange symboler, billedsprog og temaer, som findes i eventyr. Det er en bog som jeg fint mener vil kunne bruges i undervisningen på mellemtrinnet.
Hvad skal jeg skrive? Er der mere i bogen at hente? Efter læsning af det første kapitel kom jeg i tanke om, at der er lavet en film over denne bog. Navnet er jeg ikke helt sikker på, noget med "Drengen der havde en søster der havde vinger" eller lign. Den vil jeg låne for at se, om mine indre billeder passer sammen med dem fra filmen. Man kunne måske efter at have arbejdet litteraturanalytisk med denne bog på mellemtrinnet eller i udskolingen også arbejde med filmen og sammenligne disse to ud fra indhold eller virkemidler eller synsvinkel eller samfundssynet eller? Jeg må se filmen først.
SvarSletDet slog mig, at jeg er sikker på, at institutionen, Liv bliver sendt til, er i Sverige. Det passer efter min mening godt med de tekstlige referencer, fx s. 36: "De er taget østpå, over på den anden side af vandet.." og s. 43: "Vejen var blevet til en bro" og s. 45: "Det er en tunnel, ikke en bro.." og beskrivelsen af landskabet s.46, 47 og 52. Michum taler også svensk på s. 69: "Takker så mykket.."