En skøn bog der beretter om 7 årige Alberts liv i et fattigt
hjem på Overdrevet. Albert vokser op i tiden efter 2. Verdenskrig og formår
trods hårde odds at bevare sit optimistiske syn på livet ved hjælp af glæden og
begejstringen for ord og deres indvirken på omgivelserne. Historien fortælles
med en varm beretterstemme, der formår at bringe os ind i børneuniverset - eksempelvis gennem
beskrivelser som “Albert havde fået et nyt ord ,men det var hemmeligt og
mistede kraften hvis det blev sagt højt”.
Ved nærmere læsning er det også en bog, der sætter ord og
billeder på tiden lige efter 2. Verdenskrig på en nuanceret og nærværende måde.
Det er modigt af forfatteren at sætte spørgsmålstegn ved den gængse holding til
krigens helte og skurke. Romanens omdrejningspunkt er værdimodsætningerne mellem
befrielse og besættelse – ikke kun i tilknytning til bogens plot, men også på
et generelt plan:
-
at være fri til at vælge sit eget liv uden at
være bundet af stive normer;
-
at være fri af og ikke begrænset af sin sociale
arv og familiens historie;
-
at have ret til forståelse, hjælp og omsorg –
også selvom man har gjort noget dumt.
Problemstillingerne i bogen er genkendelige og portrætterne
af byens personer er skildret på en måde som er betagende og hjerteskærende.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletDet er ikke let at få systemerne til at fungere, som jeg vil. Her kommer mit indlæg - igen.
SvarSletJeg har et problem med bogens intertekstualitet til biblen og den kristne tro; det virker lidt omklamrende på mig. De fine budskaber ville være tilgængelige for flere, hvis de havde været sat fri af bibelreferencerne.
Jeg ville have ønsket, at budskaberne om fordomsfrihed, tilgivelse osv. blev fremstillet fri fra de mange referencerne til Gud, Ordet, bøn, engle, Himlen og Helvede, himmel og jord osv. Det ligger lige for at tolke Albert som en Mesias, men det er måske – og forhåbentlig – at gå for vidt.
Jeg synes i hvert, at man som lærer har en særlig forpligtelse til at forholde sig til emnet, hvis man bruger bogen i klasser med elever, der forskellige religiøse bagrunde.
Mette
Skægt at læse dit indlæg, havde slet ikke set noget som helst religiøst i det. Har mere set det som et barns overlevelse i alt det elendige. En måde at finde det lyse frem i en ekstremt sort hverdag, hvilket jeg synes forfatteren drager os fint igennem. Men derfor er det også dejligt med sådan en blog, med alverdens synsvinkler.
SletNoget af det der gør historien så rammende er helt klart, at hovedpersonen Albert formår ikke at være dømmende i sin opfattelse af andre mennesker. Dette på trods af, at han konstant selv bliver vurderet - ofte negativt af historiens øvrige personer, fordi han kommer fra “Overdrevet” og hans brødre kæmpede for tyskerne i krigen. Igen og igen bliver man som læser imponeret over denne lille drengs formåen af at holde hovedet højt, være positiv og selvkritisk på en meget beundrende måde.
SvarSletEn anden måde det kommer til udtryk på, er Alberts evne til at se det smukke i de enkle ting i livet: omend det er Lises fletninger, solens måde at få støv til at skinne som guld og sølv på, eller om det er naturens ukrudt, som skaber fantastisk udsmykning og skaber lykke hos en lille dreng.
Jeg er enig med Mette i, at man som lærer bør forholde sig til de bibelske referencer i "Drengen der samlede på ord", men jeg er ikke enig i, at de i sig selv er problematiske. Først og fremmest mener jeg blot, at romanen følger en markant tradition inden for vestlig litteratur - findes der nærmest litterære værker uden referencer til Biblen (jf. i øvrigt "Brødrene Løvehjerte")? Dernæst oplever jeg, at de omtalte referencer er med til at understrege de alment menneskelige pointer i romanen, som jo går igen i mange religiøse fortællinger, hvilken kan give anledning til en interessant snak i en klasse om de mange lighedspunkter diverse religioner imellem. Endelig mener jeg, at romanens altoverskyggende tema er sproget og den enorme styrke, som ligger heri, og en sådan læsning bæres blandt andet igennem netop af de bibelske referencer, da det jo bestemt er muligt at hævde, at det guddommelige findes i ordet.
SvarSletJeg nød at læse "drengen der samlede på ord", tænkte ikke videre over de religiøse referencer, men blev betaget og draget med i historien om en lille drengs univers og hans tilgang og undren over ordens magiske virkning.
SvarSletLigeledes er der en tragisk/komisk aspekt i måden hvorpå bipersonern optræder i teksten.
Jeg blev meget irriteret efter at have læst 1. kapitel; måske fordi jeg lige havde afsluttet "Brødrene Løvehjerte dagen før.Hvordan skulle jeg få læst denne bog færdig? Men det lykkedes, og jeg begyndte at undres.
SvarSletJeg undrede mig over, hvorfor forfatteren i 2005 ville skrive en bog fra lige efter 2. verdenskrig, og hvorfor der blev brugt så mange ord og begreber, som man skal have forklaret eller være opvokset i Danmark for at forstå. Så overvejede jeg, om nydanskere med anden etnisk baggrund/indvandrere/elever med fremmedsprogede forældre ville kunne fostå, hvad denne bog handler om, fx sejrsskjorten, være kaldet, fanebærer,da skabet faldt ned, Magrethekrølle, forsynet og mange andre. Mange overtroiske ting, fantastiske ting og religiøse ting. Indfødte danskere af dansk afstamning/de fleste elever i skolen ville nok også have brug for nogle ord- og begrebsforklaringer.
På forsidebilledet ser man Albert, hans tre kammerater og en dame (muligvis én af deres mødre), men det ved læseren jo ikke inden læsning. På bagsiden er der en gade i en lille by i dunkle omgivelser. Ved første øjekast tænkte jeg på Kardemommeby, men ved andet øjekast lagde jeg mærke til Rich´s, kirken og de to forretninger. Bogens udseende sælger ikke sig selv. Gør titlen? Jeg har tænkt at spørge bibliotekarerne på min skole, om bogen tit lånes ud.
Det blev en bedre læseoplevelse end ventet, og denne blog har åbnet mine øjne for flere spændende vinkler.
Jeg har undersøgt udlån af bogen på Allerslev Skoles bibliotek (i Lejre). Den har været lånt ud 0 gange i 2006, 2 gange i 2007, 1 gang i 2008, 2 gange i 2009, 0 gange i 2010 og 2011 og 1 gang i 2012 (mig). Ikke meget efterspørgsel!
SletDrengen der samlede på ord
SvarSletJeg har læst bogen højt for min datter, hun er 12 år. Hun kunne godt lide den, hun syntes den var sjov og at de voksne var tarvelige over for Albert.
Til Anne der undrede sig over, at forfatteren skriver en bog om efterkrigstiden i 2005, vil jeg sige at : Jeg tror det et fint, at der bliver ved med at blive skrevet historier fra den tid, så teksterne ikke bliver gammeldags at læse, for nutidens børn, hvis de skal kunne forstå hvad der sket, rent historisk, under og efter krigen.
Og, så tænkte jeg selv på, mens jeg læste, at jeg(+ Jer på denne side) jo også samler på ord, en masse nye ord og begreber som dansk studerende.
Noget andet jeg også tænkte på, var skolesystemet. Den nye lærer får indført, at eleverne skal lave teater i skolen. Med de nye tider kom der også nye tider for folkeskolen.
Alt i alt en fin historie, for både børn og voksne.
Jeg har også læst bogen, og ser ikke det religiøse som et problem. (faktisk skænkede jeg det ikke en tanke da jeg læste den).
SvarSletDet er en fin historie, der sætter spot på mange ting fra en hård tid. Ikke kun på grund af krigen, men også de sociale vilkår, som folk levede under den gang. De store sociale skel osv.
Noget af det der slog mig, var den dobbeltmoral der kom til udtryk i folks opførsel overfor Alberts familie. De så ned på dem fordi de var fattige, broren havde kæmpet for tyskerne, men folk kan godt snige sig ind til Alberts mor når de skal ha’ læst i kaffegrums.
Men det vigtigste for mig, var nok Alberts fantastiske evne til at se det positive i alting. Han havde ingen fordomme, som mange af de andre personer i bogen.
Det er helt klart en bog der kan bruges på mellemtrinnet og sågar i udskolingen. Den kan sætte tankerne og debatten i gang. Har vi lige så store sociale skel i dag? Har vi lige så mange fordomme? Hvornår er man en helt? Jeg kunne blive ved…
En rigtig god og let læst bog, der helt sikkert også gav mig noget som voksen læser.
Drengen der samlede på ord af Birgit Strandbygaard.
SletDrengen der samlede på ord, er en dejlig og livsbekræftende fortælling. Albert er en dejlig positiv og eftertænksom dreng, som ind imellem er ude i nogle svære epoker i sit liv, hvor han ”forandrer” sig og den dårlige side kommer op i ham. Når den ”dårlige” side er til stede er han ikke sød (men ondskabsfuld)overfor de andre børn. De tider varer dog ikke længe, for han har en fantastisk evne til at få det bedste ud af alle situationer og ikke mindst ordene (som han samler på), og bliver hurtigt den søde og dejlige dreng han ”normalt” viser sig som. Albert er født med sejrsskjorten på, siger hans mor, og de ord betyder meget for ham i hans hverdag, og er med til at give ham mod og en tro på alt det gode i livet og mennesker.
Læseren får et godt indblik i hvordan forholdende og livsbetingelserne var for mange mennesker ved krigens afslutning, på fattigdom for mange og også et indblik i hvordan mange så på de danskere, unge som gamle, der deltog i krigen, henholdsvis med tyskerne og mod tyskerne. I modsætning til mange af de andre deltagere i historien ser vi i Niels' kæreste Alma et godt menneske som ser det gode i Niels. Som mener at han var så ung da han deltog i krigen på tysk side og siden har fortrudt.
Vi følger nogle børn og deres familier, og figurerne ændrer sig med den tid de lever i. I skolen er det kæft trit og retning, og elevens følelser og behov bliver der ikke taget meget højde for. Dog starter den, for tiden mere moderne lærer Nielson på skolen, og med ham kommer nye tanker og metoder til. F.eks. vil han at klassen skal opføre et teaterstykke – til stor bekymring for de andre lærere på skolen. Han lytter til Albert og drager i modsætning til de andre lærere omsorg for ham, og ser ham som den han er på godt og ondt. Nielson åbner ved hjælp af fortællingen ”Kentaur” Alberts øjne for at vi alle har både gode og mindre gode sider i os, og at det på sin vis er i orden, at han ikke altid har været den ”søde” dreng.
Albert er en meget umiddelbar dreng, der siger ligeud hvad han mener, og det medfører ind imellem, at de mennesker der omgiver ham, tror at han er fræk. Han er med til at give sin gode ven Peter mod til at sige fra over for sin mor, som dominerer ham meget. Peter begynder så småt at sige hvad han mener.
Historien rundes af med en kort beskrivelse af de mest involverede børns videre liv som voksne. Både de børn der drillede, og dem der var offer for drillerierne får et tilsyneladende godt og trygt liv – Skønt!!
Der fortælles i tredje person, og det er den personbundne fortæller, der her er knyttet til Albert, og vi får hans tanker og følelser indefra. Bogen er skrevet i 2005 med et bagudsyn på det sociale liv i efterkrigstiden. Jeg vil absolut anbefale at man læser denne dejlige bog i skolen, da der er mange gode pointer i den.
Jeg kom lige til at reflektere over forskellige former for læsning. Du nævner her, at bogen giver et godt indtryk af levevilkår i Danmark lige efter anden verdenskrig. Vi må jo som dansklærere vurdere, om hvordan eleverne skal læse denne bog: faktiv eller fiktiv læsning?
SletDrengen der samlede på ord synes jeg var interessant at læse. Bogen var let læselig og var derfor hurtigt læst. Bogen har enormt mange emner/pointer og der kan skrives en hel bog om det :-) Skildringen af Albert tror jeg var det der gjorde mest indtryk på mig. Alberts og hans forhold til ord. Han er en livsglad dreng der prøver at vende hver en situation til noget positivt. Han trækker sig ikke, men står derimod fast på det han tror på og siger det gerne højt. Det giver ham nogle slag undervejs, men han staår fast. Ordene han samler på bliver hans holdepunkt. Han bruger ordene til at vende dårlige situationer til noget positivt. De "fører ham på rette vej". Ordene bliver hans styrke og det han overlever på. Jeg synes bogen har rigtig mange andre gode emner. Hvordan var det at leve i efterkrigstiden? Hvordan var lærer/elev forholdet? Hvordan var det sociale liv i klassen? Sociale skel? De bibelske referencer...osv.. der er rigtig mange gode emner at bringe op i en undervisningssituation. Jeg vil mene at den er fint velegnet til mellemtrinet, da den er letlæselig og har mange gode emner som kan tages op til diskussion.
SvarSletÅh Albert, man får næsten ondt af ham, og så alligevel ikke. For drengen formår jo at overleve i et samfund af bebrejdelse og forargelse. Meget samfundsbevidst bog, som kaster om sig med fordomme, f.eks. "gammelmandsbarn" og "tysker - elsker". Læser man aviser og andre nyhedsmedier anno 2012, så møder man da masser af fordomme. F.eks. hvis en dansker er kæreste med en person med anden etnisk baggrund, eller hvis Hr. og Fru. Hansen får barn i en alder af 50 år. Jeg synes umiddelbart ikke fordommene har ændret sig, men tog jeg Albert ud af historien og ind i år 2012, ville han måske have været et fantastisk forbillede for menneskeheden i at bevare det positive menneskesyn, uanset hvad der sker.
SvarSletElsker omdrejningspunktet, hvor Albert vælger at ord kan lave mirakler. Alberts samspil med slagteren, som gør at slagteren bare er det mere glad end sædvanlig, bliver til Alberts overlevelse med hjælp fra ordene. Ja sådan læser jeg det jo.
Bogen skildrer ting krigen, som børn i dag sagtens kan have gavn af, vil ikke skrive glæde, for det mener jeg ikke krigen kan sammenlignes med. Men Lises far bliver hentet af tyskerne, dog kommer han igen, men det skete jo den gang, at nogle var nødsaget til at samarbejde med tyskerne på den ene eller den anden måde. Og ja, nogle kom tilbage og andre gjorde så ikke. Jeg fik straks flashback til filmen "Hvidstensgruppen", som jeg så i biografen med mine elever, og husker tydeligt hvor stort et indtryk det gjorde på dem, da de så størstedelen af familien blive hentet af tyskerne. Tror at de også ville drage en parallel til filmen, hvis de læste bogen. Dejligt skridt i retning mod mundtlig FSA i dansk.
Der er så mange gode temaer i bogen; hvorfor er faderen så negativ? Alberts hjem er pessimisten yndlingssted, og det slider moderen op. Moderen skildres i bogen som værende småskør, og ret så overtroisk. Der ses ned på hende, men alligevel benytter byens borgere sig af hendes kunnen. Jeg prøvede at leve mig ind i at være Albert, som sad der og lyttede med – faktisk tænkte jeg at han var lidt stolt af sin mor, og det kunne sagtens virke som om, at han påtog sig hendes rolle, når han om dagen spurgte ind til folks spådom. Men igen en tolkning, da jeg levede mig dybt ind i Alfred.
Hele vejen igennem finder Albert måder at ”overleve” på, b. la. med sin sejrsskjorte og her tænker jeg på at vi alle sammen finder måder at overleve i hverdagen på – på hver vores måde.
Læste den del om Peters far der skulle hyle som en ulv, da vi havde frilæsning en morgen i min undervisning, og sad og smågrinede for mig selv. Mine elever, som er ret nysgerrig af natur, spurgte selvfølgelig indtil mit grineri, og jeg læste en del af bogen højt for dem. Eleverne lignede et stort spørgsmålstegn, og sagde at det var nok fordi jeg var lidt gammel at jeg grinte af det (Jeg er 32 år - hmm). Men ved I hvad – det var dælme humor og læse den del om Peters far og hans adfærdseksperimenter, og særligt da Peter og faderen hyler moderen ud af hjemmet – det var da morsomt. I skrivende stund smiler jeg stadig af den episode. Ved ikke helt hvad pointen var i den del – måske frigørelse – Man ved det aldrig.
’Drengen der samlede på ord’ er en god fortælling om at vælge at se det poetiske i en ellers mørk verden.
SvarSletAlbert, der er bogens hovedperson, beslutter at han, som den store fortælling bogen udspiller sig i, også vil befries. Dette skal gøres ved at samle på ord. Og hvilken skøn tanke og idé; at ord er med til at skabe og ikke mindst forandre den verden vi befinder os i.
Alberts mor fortæller i sin fortælling om sin yngste søn at han er født med ’sejrsskjorten’ på. For Albert (og hans mor) er det et symbol på hvilket liv Albert vil få sig. For Alberts bror Niels er det blot en betegnelse for et naturligt fænomen (at blive født indhyllet i fosterhinden). Han kan ikke se det poetiske i det, men det kan Albert, og han tror også på det.
Ud fra de ord han indsamler, kan vi følge Alberts udvikling. Tydeligst er de første ord kontra de sidste. De første ord Albert finder er krigsøjne og dødsøjne (s.13), de sidste er hendes øjne var vand i vår (side 105). Her kan vi for det første se hvilke forskellige par øjne der møder Albert først og sidst i bogen, men også at Albert er gået fra at være en sølle dreng der bor ude på overdrevet, til en moden ung mand der kan se det smukke i verden.
’Drengen der samlede på ord’ er en bog der tager poesien alvorligt, og den er med til at åbne dørene ind til en mere mangfoldig verden, hvor særlige ord har magt til at ændre og forme vores liv, hvis man altså tror på det