Hej derude:) Håber i har det godt:) Jeg har læst en fantastisk bog i efterårsferien og den oplevelse vil jeg rigtigt gerne dele med jer:)Krageungen er skrevet af Bodil Bredsdorff (født 1951) og udkom første gang i 1993. Bogen er den første af 4 bind i serien om børnene fra Kragevig.
Bogen handler om krageungen, som lever en beskedent liv sammen med sin bedstemor i et lille hus ved havet. Trods sin unge alder er det hende der passer hus og forsørger dem begge med mad hun finder forskellige steder i vigen. Da bedstemoren dør bliver krageungen ladt alene i verden. Det eneste der efterlades med hende er nogle få ejendele og nogle enkle leveregler som bedstemoren har lært hende. Med dette i bagagen forlader hun huset og begiver sig ud i verden. Hele vejen igennem er det kragerne der leder hende på vej og hun bliver både bekendt med ondskab, hykleri, kærlighed og venskab før hun igen er tilbage i Kragevig.
Undervejs møder hun den lille dreng Dåp, hvis far er for ulykkelig til at tage sig af ham. Derfor tager hun Dåp med sig. Skæbnen leder dem til Foula og Eidi, som er på flugt fra en hverdag fyldt med vold og druk. Sammen begiver de sig afsted og på deres fælles vej møder de den venlige Rossan, som giver dem husly vinteren over. Krageungen er ikke længere ensom og alene i verden, men har fundet sig en ny familie. Med sin drivkraft giver hun dem ny livsvilje og sammen drager de tilbage til bedstemorens hus ved vigen. Her starter de et nyt og lykkeligt liv. Senere slutter Dåps far og storebror sig til flokken og husene ved havet bliver til Kragevig.
Bogen ville egne sig rigtigt godt til danskundervisningen på mellemtrinnet og den kan læses af både fjerde, femte og sjette klassetrin. Krageungen rummer både enkelhed og stor styrke, den er letlæselig og letforståelig. Med dens meget beskrivende sprog og megen symbolik bliver den nærmest til et moderne eventyr og den vil med garanti kunne fange både drenge og piger. Den rummer mange relevante temaer som kunne være interessante at tage hul på i undervisningen. Fx kunne man tale om, hvad sammenhold betyder og hvad vi kan bruge det til i vores dagligdag. Det kan give anledning til at tale om begrebet værdier og hvad der ligger i det. Også betydningen af fx ondskab, hykleri, venskaber, kærlighed m.m er værd at tage op i klassen. Det er relevant, da det er alle de facetter vi kan møde på vores vej igennem livet. Andre forslag til at bruge bogen i undervisningen kunne være højtlæsning, at eleverne gik dybere ind i fx en beskrivelse af personerne i bogen og lidt mere kreativ udfoldelse i form af at skabe deres egen Kragevig med papir, lim, saks, farver og hvad der ellers hører til. Endeligt kunne man også stille det op som en mindre teaterstykke( rollespil), hvis ressourcerne er dertil :)
Forfatterens inspiration til bøgerne om børnene fra Kragevig
I 1991 deltog Bodil Bredsdorff i en konkurrence hos forlaget Høst og Søn. Egentligt havde hun ikke lyst til at deltage da hun lige havde afsluttet ungdomsromanen ”Piletina”. En septemberaften ser hun et stjerneskud som leder hendes tanker imod at skrive en historie om et barn, der er helt alene i verden. Bogen skulle handle om, hvad dette barn ville gøre. At bogen skulle foregå i Danmark var udelukket, da ingen børn er så alene her. Hun blev inspireret af en oplevelse hun havde fra hendes barndom, hvor hun havde overnattet ved en lille vig der var fyldt med sæler, krager og vilde geder. Her var der fred og ro og hun kunne starte bogen i en tid, der var helt dens egen. Tænkte at hun ville skrive en bog som kunne have været hendes egen yndlingsbog som 12 årig. Efter ” Krageungen” følte hun ikke at hun var færdig med udviklingen af kragevig og det univers hun havde skabt. Derfor de efterfølgende bøger om børnene fra Kragevig.
Jeg har læst Krageungen og er synes virkelig at det var god læsning.
SvarSletMette's resume af Krageungen kommer fint omkring alle de væsentlige dele af bogen så jeg vil ikke gå i dybden med handlingen. Hun er også inde på Kragernes betydning for hvor Krageunges veje går hen på hendes rejse og symbolikken der er at finde i de to krager. Som man blandt andet kan tolke således at de repræsentere Krageungen og hendes bedstemor. Krageungen er blevet godt rustet til at skulle klare sig selv af hendes bedstemor og hun kommer til at støde på de forskellige typer mennesker hendes bedstemor har forklaret hende om findes, også de hun har fået besked på at være på vagt overfor, det bliver en stor hjælp for hende at have denne viden. Det bliver også hende redning at hun er vant til at kunne få et måltid ud af ingenting og leve simpelt og ingenting tage for givet.
Hun er et fantastik inspirerende menneske der trods hendes ensomhed og unge alder formår at hjælpe andre i nød og hjælpe dem med at få livsmodet tilbage. De mennesker der bliver en del af hendes liv bliver så smittet af hendes gå på mod, at de sammen kan forvandle den døde lille vig til et lille levende samfund hvor hun kan føle sig mæt på lykke.
Jeg får bestemt lyst til at læse de andre bøger om Kragevig for at se hvordan det videre går med det lille samfund.
Jeg synes det er en rigtig god bog at læse på mellemtrinet evt. sammen med de andre i serien.
Det giver god anledning til at have en dialog i klassen om det at kunne nøjes og stadigvæk føle sig lykkelig og om at kunne række ud og hjælp andre.
Jeg kan varmt anbefale at I læser den. God læselyst
Krageungen er en meget rørende bog om det at rejse ud og vende hjem. I bogen møder vi først ’ungen’ og hendes bedstemor. Bedstemoren giver ungen tre leveregler inden hun dør. Den første handler om at der findes to slags mennesker (s. 8-9), den anden handler om hvordan man åbner et andet menneskes hjerte (s.14-15). Den sidste leveregel, der er den vigtigste, handler om at blive ved med at ønske og håbe (s.15). disse tre leveregler lærer ungen at kende da hun begynder sin rejse da bedstemoren dør, selvom bedstemoren så fint siger ’måske rejser man lettere gennem livet uden alle de ord at bære på’ (s.15).
SvarSletDet første der sker da hun er blevet alene, er at hun ved sine bedsteforældres gravsten møder de to krager, der kan læses som besjælinger af netop de to bedsteforældre. Som vi kender det fra eventyrenes verden bliver de hendes to hjælpere, som f.eks. i Askepot, hvor duen er morens opstandne sjæl eller Den skønne Vasilisa hvor dukken, hun har fået af sin mor, hjælper hende gennem skoven.
Med hjælp fra kragerne guides hun nu ud på en rejse, der kan ses som hendes udviklingsrejse, hvor hun skal igennem forskellige prøver for at kunne vende hjem igen.
Den første prøve hun kommer til er huset hvor hun skal arbejde for konen (og manden). Her vil jeg igen drage nogle paraleller til eventyrenes verden hvor vi også støder på denne form for arbejde i ’heksens hus’, f.eks. i Mor Hulda hvor pigen skal arbejde dagen lang med at ryste dyner eller i Den skønne Vasilisa hvor hun skal passe ilden og skille bønner fra møg. I begge eksempler er ’heksen’ med til (på godt og ondt) at sætte skub i hovedpersonens rejse hjem. Konen og manden i huset er dog begge mere komplekse i deres karakterer end ’heksene’ i eventyrenes verden.
Hos konen og manden får ungen sit navn ’Krageungen’ som følger hende helt til slut. Det er navnet på en sort fugl, der oftes opfattes dyster og beskidt. Her lærer hun også regel nummer et at kende: at selvom man sidder foran en brændende ild og er mæt, er der en slags mennesker der får en til at fryse inden i.
Her fra følger hun de to krager, der viser hende hen til huset hvor hun møder Dåp og hans far. Her lærer hun at man ikke kan nå ind til alle menneskers hjerter, hvis deres de har lukket den inde fra i mødet med Dåps far, der har lukket sig selv inde i sorgens verden.
Hun følger atter kragerne og kommer til en klippe hule, hvo hun og Dåp møder, dem der skal blive deres rejseledsagere; Foula og Eidi. Og de begynder sammen rejsen hjem til Krageungens hus. På rejsen har de et stop hos Rossan, der giver dem håb og mod, og hvor Krageungen står igennem en svær feber.
Til sidst kommer de hjem til vigen, hvor Krageungens hus ligger. Her bygger de hjemmet op på ny, de starter helt for bunden og ender med ’en hel lille landsby’. Det ender med at Krageungens forvandling bliver hel, da hun giver sit navn fra sig (og opkalder vigen : Kragevigen) og får sit nye navn Unna. Hun går fra at være den sorte fugl, til at sidde i en blå kjole med hvide fjer.
Krageunen er virkelig et smukt eventyr. Den er god til at vise hvordan symbolik kan bruges som virkemiddel i litteratur, der bliver fulgt godt op på de spor, som er lagt ud og så er det bare meget sympatisk læsning. Jeg sidder dog ikke tilbage med en fornemmelse af at der er mere at komme efter, at jeg ville få mere med, under næste læsning eller at jeg burde undersøge noget nærmere.
SvarSletSom nævnt af tidligere bloggere, tænker jeg også, at det er historien om at vokse op, om at skabe en sammenbragt familie. Historien om at møde mennesker og om at hvis man er kæk og god, klarer man sig i den store farlige verden. Virkeligt livsbekræftende og relevant.
Selvom jeg startede med at betegne historien som et eventyr, tror jeg at eventyrtrækkene er så tilpas nedtonede at man vil kunne få en god fiktion- faktionsamtale omkring den.
Jeg har, som jer andre på denne tråd, læst Krageungen og jeg synes at det er en virkelig god fortælling. Jeg ser som jer andre gode muligheder for at bruge den på mellemtrinnet.
SvarSletJeg vil gerne kommentere på Birgittes indlæg, hvor du netop lige berører området omkring faktion-fiktionslæsningen. Jeg mener nemlig. at dette stykke litteratur vil være oplagt til i 5.-6. klasse at arbejde med at læse teksten, som netop fiktion jf. Bo Steffensen. Som Birgitte skriver, er eventyrtrækkene nemlig ikke så tydelige, at man automatisk læser med fiktions-brillerne på (hvilket børn ifølge Steffensen i forvejen har svært ved).
Et forslag til udgangspunkt for et undervisningsforløb, kunne være at arbejde med forskellige korte tekster i samme genre inden man læser Krageungen. Her kan man så gå i dybden med at definere genren, undersøge de symboler der er, og hvordan de går igen gennem hele teksten, samt tale om, hvad der gør teksterne til fiktion. Derefter skal eleverne så læse Krageungen ud fra de ting de har lært om fiktionstekster. Undervejs kunne der være opgaver til kapitler, som lægger vægt på undre-spørgsmål samt det de har med fra førnævnte forløb.
Det var bare hurtige tanker – men jeg synes, at det kan være interessant at bruge bogen som udgansgpunkt for fiktionsarbejdet.
Jeg underviser til dagligt i en 2. klasse og havde 'Krageungen' liggende i min taske, da vi en dag stod og manglede en oplæsningsbog. Pyt, tænkte jeg - de skulle bare have højtlæsning de sidste 10 min, så det går nok at litteraturen er for svær. Men jeg tog fejl. Der var bomstille i klassen. Alle var fuldstændig optaget af historien om krageungen og hele anslaget hvor hun står tilbage helt alene i verden. Jeg besluttede at læse videre og brede bogen ud i litteraturarbejde på 2. klassetrin og det var en stor succes. Vi arbejdede med person og miljøskildringer, ordkendskabskort og berettermodel. Sproget er smukt og svært for en 2. klasse, men hele tonen og de malende beskrivelser fangede eleverne utrolig godt. Vi lavede meddigtigning og jeg brugte bogen som dialogisk oplæsning. En rigtig god oplevelse og det er nok ikke sidste gang jeg præsenterer mine elever for bøger der er for svære:-)
SvarSlet