Skammerens datter af Lene Kaaberbøl

Længe siden jeg nu har læst bogen, men prøver mig lidt frem.

Bogen er udgivet i 2001og er 1. del af en serie på 4.

Jeg har ikke før læst bogen, men blev hurtigt grebet af fortællingen, der foregår i fantasilandet mellem Nordhavet og Ringhavet. Man har en fornemmelse af at det kunne være det nordlige sverige/Finland etc. Tiden for historien kunne være middelalderen, men er ikke nærmere defineret.

Ordet skammer dækker måske over en slags hypnotisør, for moderen til Dina (som er hovedpersonen) får folk til at skamme sig og komme med  bekendelser, når hun kigger dem direkte ind i øjnene, og Dina har arvet hendes mors gave. Derudover hører man at moren har forstand på urter og kan helbrede, og altså kan betragtes som "klog kone".

En dag bliver Dinas mor kaldt til en borg langt væk for at få en drabsmand til at fortælle sandheden, altså gå til bekendelse over for de drab, han har begået, men da Dinas mor konfronterer ham, må hun fortælle borgejeren Drakan, at den unge mand Nico ikke havde begået drabet. Dina bliver derfor hentet og moren truet til at lade hende tilbringe natten i spjældet med Nico, hvilket hun går med til og overbeviser Dina om, at han ikke er morder.

I borgen holdes der drager, og her konfronteres vi for første gang med, at det er en fantasyfortælling.

I historien er der gys og spænding, dyr og mennesker og landskabet samt byen omkring borgen er rigtig godt beskrevet, og man holdes fangen af en fantastisk fortælleevne, som absolut har givet mig lyst til at læse de næste bøger i serien.

Målgruppen til bogen skulle være børn fra 10-13 år, men jeg har altså også fået en rigtig god oplevelse af at læse den.

Som roman i en undervisningssituation under fantastiske fortællinger/fantasy/magiske fortællinger hører historien ind under fortællinger den magiske verden, hvor handlingen ofte foregår i et univers, der kan minde om middelalderen, og hvor magiske væsener forekommer.

Under læsningen kan/vil eleverne få kendskab til tid og miljø, personkarakteristik, genre, synsvinkler, fortæller, motiv og tema, og de kan arbejde med opgaver både før, under og efter læsning, og forskellige danskfaglige opgaver, mundtlige som skriftlige kan indlægges i læseforløbet.

En absolut anbefalelsesværdig bog.

Susan Kamph

EIDI af Bodil Bredsdorff

Jeg har, de sidste par dage, hygget mig rigtigt meget i selskab med bogen "Eidi" som er endnu et mesterværk af Bodil Bredsdorff. Dette er efterfølgeren til "Krageungen" og er den anden bog i serien om børnene fra Kragevig.
Selvom den ikke er på listen over de værker vi kunne vælge imellem, vil jeg gerne dele min oplevelse med Jer alligevel.
Eidi bor sammen med sin mor i Kragevig. Moderen har fundet sammen med Frid ( Dåp og Ravnars far) og de venter et barn sammen. Da den lille dreng kommer til verden føler Eidi sig alene og er bange for at hun vil være til overs. Hun begynder at hækle sig et sjal bestående af flere stofrester. Dette kaldes et "bedre held næste gang" sjal og betyder at man søger arbejde. Eidi beslutter sig for at hun gerne vil arbejde hos Rossan vinteren over og det takker han ja til.
På vejen til et marked i en nærliggende by kommer Rossan galt afsted og de må derfor bo hos Rossans søster, Lesna, til han er rask igen. Eidi må derfor tage til markedet og sælge Rossans garn.Inden da gør Rossan et stort nummer ud af at lære hende at prutte om prisen. Eidi er et naturtalent når det kommer til at sælge garn og hun klarer opgaven rigtigt godt.
En aften er hun alene på markedet for at købe perler for nogle af de penge, hun har tjent. Her møder hun for første gang i lang tid sin voldelige og fordrukne stedfar, som hun tidligere er flygtet fra. Han overfalder og slår hende og hun mister de fleste af sine perler. Efterfølgende beslutter hun sig for at tage at tage arbejde hos landsbyens rige og ondskabsfulde Bandon.
Hos Bandon arbejder hun meget og tjener gode penge, da hendes sjaler sælger godt. Hun møder drengen Tink, som Bandon er yderst voldsom overfor, både fysisk og psykisk.
 En dag har Eidi en samtale med Bandon i hans hus. Han fortæller at Tink har slået sin mor ihjel, idet hun døde under fødslen. Kvinden var Bandons livs kærlighed og han bebrejder Tink i høj grad. Det er derfor at han er så modbydelig ved ham, han ønsker ikke at have ham boende. Alligevel er han nødt til at have en at lade sin vrede og sorg gå ud over. Bandon giver Eidi en lille guldnål og hun lover ham, at hun aldrig skiller sig af med den.
Rossan er efterhånden ved at være rask og de skal snart tilbage til Rossans hus. Dermed skal hun også forlade Tink. Dette er ikke nemt for hende og en dag, hvor Bandon lukker Tink inde i kartoffelkælderen bliver det Eidi for meget. Hun bortfører Tink. Til at starte med skjuler hun ham på loftet i Lesnas hus, men da Bandon viser sig hos dem vælger hun at stikke af med Tink. For at de ikke skal blive genkendt klæder hun sig ud som dreng og han som pige. De bruger Rossans hest som transportmiddel og herefter lader de alt bag sig og begynder turen hjem til Rossans hus.
 På denne rejse møder hun sin stedfar,dog denne gang i ædru tilstand. Eidi er meget bange for at blive genkendt, men det sker ikke. Istedet får de proviant til turen. Undervejs overnatter de i en jagthytte, der viser sig at være Bandons og denne nat har Eidi den første drøm om Bandon. Hun drømmer flere gange at han vil fortælle hende noget, men hun er ikke interesseret i at høre det. Hun forsøger også at slippe af med den lille guldnål, men den bliver ved med at finde vejen tilbage til hende.
 Langt om længe når de, trætte og sultne, hjem til Rossans hus, hvor de bliver modtaget af Lesnas søn,
 Kotka. Senere følger Rossan efter. Han har hele tiden været klar over at Tink var årsag til at Eidi stak af og han fortæller at Bandon ikke længere leder efter Tink. Han er heller ikke interesseret i at få ham tilbage. I virkeligheden er historien en helt anden og den får kun Eidi at vide.
Det sidste værk, Eidi laver hos Rossan, er en lille trøje til lillebroderen, beklædt med perlemorsknapper som Kotka har taget med fra et marked. Herefter vender hun hjem til Kragevig i selskab med Tink.
 Hun er længe ventet og Tink bliver budt velkommen i familien. Mens Hun har været væk har Frid bygget et værelse til hende som hun bliver meget lykkelig for. Følelsen af ensomhed og det, at være til overs er forsvundet og Eidi føler at hun er kommet hjem.

Ligesom "Krageungen" er denne bog let og overskuelig at læse. Den er også lige så fantastisk og rørende. Omsorg, livsgnist ,retfærdighed og styrke var igen nogle af de ord, der kom frem i mit hoved, da jeg læste bogen. Eidi er mindst lige så stærk og handlekraftig som krageungen og det kommer hele tiden til udtryk. Fx da Rossan kommer galt afsted og de må overnatte under åben himmel i et forfærdeligt uvejr :"Hun lod en flig være fri øverst op, og så begyndte hun at proppe uld ind under tæppet. Til sidst var hele ballen brugt, og Rossans lille topmave rejste sig som en kæmpevom under tæppet. Han havde uld helt ned til fødderne og helt op til ørerne, og hun stoppede uld i tophuen og trak den langt ned i panden på ham, helt ned til kanten af såret."
Udover det handler det jo også om at føle at man hører til. Eidi er jo bange for at lillebroderen, Tavs, skal tage hendes plads. Jeg tænker lidt at hele hendes rejse er en dannelsesrejse. Hun kommer ud i verden og står på egne ben, oplever en masse forskellige ting, der gør hende stærkere og får hende til at vokse.Så meget så hun igen kan rumme lillebroderen uden at føle sig til overs. Den lille trøje som hun strikker indeholder faktisk hendes eget hår. Jeg tolker det således at hun overfører noget af sin egen styrke til lillebroderen og det er smukt.
Denne bog ville jeg også gerne arbejde med på mellemtrinnet. Den rummer nogle af de samme temaer som "Krageungen", men fx også det at skulle forholde sig til små nye søskende. Desuden kunne man måske tale om, hvorvidt det er okay at bortføre Tink??!! Der ligger et etisk dilemma i dette. Og det giver anledning til at tale om, hvad retfærdighed er for en størrelse. Desuden er der jo stadig det der med den kreative del som rollespil og elevernes eget bud på, hvordan Kragevig skal se ud. Mulighederne er mange..

Helt klart anbefalet læsning, hvis der skulle opstå et lille hul i tidsplanerne..:)

Drengen med sølvhjelmen

Drengen med sølvhjelmen.

Jeg har i efterårsferien læst en virkelig god bog med indhold af humor, moral, uskyld, mod og kærlighed.

Bogen handler om en dreng (Jon), der får en lillesøster (Liv) som er født med vinger.

Jons forældre vil ikke vide af hende og overlader det meste af pasningen til Jon. Jon udvikler tætte føleleser til sin lillesøster ret hurtigt og nyder at være sammen med hende. En dag da Jon kommer hjem opdager han til sin store rædsel at at hans forældre har solgt Liv. Jon bliver dybt ulykkelig og beslutter sig derfor at drage afsted for at finde hende. Med sig tager han sin sølvhjelm med vinger. På børneværnets kontor støder han en i en fyr der hedder Michum der vælger at hjælpe Jon med at finde Liv. Michum tager firmabilen og kører Jon rundt i landet for at lede efter hende. De kommer undervejs ud for en hel del, men ender til sidst på en kro i nærheden af en skov. De bliver hurtigt gode venner med kromutter, der kan fortælle dem at der ligger en "institution" inde i skoven de leverer æg til, som er et opbevaringssted for børn der ikke ligner andre børn. Jon bestemmer sig for at det er ham der skal leverer æggene denne gang og tager hen til stedet iført sin sølvhjelm. 

Han finder Liv og en masse andre børn med vinger og opdager at man på opholdsstedet klipper vingerne af børnene.  Inden Jon kan nå at redde børnene bliver han opdaget og låst inde på et værelse. Køkkenpigen på opholdsstedet hjælper Jon og han får til sidst reddet Liv og alle de andre børn ved at lukke alle vinduerne op så de kan flyve ud i friheden.

Jeg kunne skrive meget mere, men vælger at lade noget stå i det uvisse da andre også skal have muligheden for at læse den selv uden allerede at kende til hele historien.

Bogen er oplagt til elever på mellemtrinnet, da den er skrevet med et sprog der er letlæseligt og med korte sætninger. Historien er fortalt på en sød og til tider humoristisk måde. Den er bygget enkelt og kronologisk op og spændingen trappes op fra kapitel til kapitel. Kapitlerne er korte, fra 4-9 sider pr. kapitel. 

Hvordan kan vi bruge den i undervisningen?

Da bogen ender ret åbent mener jeg at det er oplagt at eleverne kunne skrive deres egen slutning, hvilket også kunne tydeliggøre hvordan de havde opfattet historien. 

Læreren kunne også lave et oplæg til at eleverne skriver en stil om en person de holder meget af, lave en beskrivelse af personen for at til sidst skrive hvorfor de holder meget af lige præcis ham/hende.

Man kunne i klassen behandle forskellige temaer ud fra historien såsom: Mobning, ensomhed, udstødelse, mod, kærlighed osv. Her mener jeg at man som fagperson skal træde varsomt og gøre sig nogle overvejelser om hvorledes man vil gribe det an at tage disse temaer op, da det er nogle følsomme emner at berøre. Nogle af disse temaer kan meget nemt være en del af den enkelte elevs virkelighed.

Man kan også tage udgangspunkt i det at tilsidesætte sig selv for at hjælpe andre mennesker der er i nød.

 

Birgit Strandbygaard: Drengen der samlede på ord (2005)

En skøn bog der beretter om 7 årige Alberts liv i et fattigt hjem på Overdrevet. Albert vokser op i tiden efter 2. Verdenskrig og formår trods hårde odds at bevare sit optimistiske syn på livet ved hjælp af glæden og begejstringen for ord og deres indvirken på omgivelserne. Historien fortælles med en varm beretterstemme, der formår at bringe os ind i børneuniverset  - eksempelvis gennem beskrivelser som “Albert havde fået et nyt ord ,men det var hemmeligt og mistede kraften hvis det blev sagt højt”.

Ved nærmere læsning er det også en bog, der sætter ord og billeder på tiden lige efter 2. Verdenskrig på en nuanceret og nærværende måde. Det er modigt af forfatteren at sætte spørgsmålstegn ved den gængse holding til krigens helte og skurke. Romanens omdrejningspunkt er værdimodsætningerne mellem befrielse og besættelse – ikke kun i tilknytning til bogens plot, men også på et generelt plan:

-       at være fri til at vælge sit eget liv uden at være bundet af stive normer;

-       at være fri af og ikke begrænset af sin sociale arv og familiens historie;

-       at have ret til forståelse, hjælp og omsorg – også selvom man har gjort noget dumt.

Problemstillingerne i bogen er genkendelige og portrætterne af byens personer er skildret på en måde som er betagende og hjerteskærende.

SILKE. En forvandlingshistorie

SILKE

En forvandlingshistorie

 

Hej med jer J

Jeg har læst bogen SILKE. En forvandlingshistorie af Bent Haller.

Bogen er udgivet i 1990 og fik dengang stor ros af pressen.

 

Historien handler om pigen Silke, der er enebarn og lever sammen med sin mor og far.
Hendes forældre gav hende navnet Silke fordi de mente det passede fint til en lille pige, der
var født i fiskens tegn under fuldmånen. Ud over det har små børn normalt meget blød hud.
Det er så her at Silke fra starten skiller sig ud fra andre børn. Hun begynder at få noget underligt udslæt og hendes mor og far slæber hende fra den ene specialist til den anden, og alle har de
en eller anden form for diagnose, der peger på at det må være noget allergi.

Den påståede allergi gør desværre, at Silke går glip af en masse ting, blandt andet is og det gør også at hun skal spise en masse piller. Intet af det ser dog ud til at have nogen effekt på hendes udslæt.

Silke elsker vand og da hendes far tager hende i svømmehallen er hun ikke til at styre.Hun virker som om hun er kommet i sit rette element, dog med den hage, at hun ikke kan tåle kloren i vandet og derfor til sidst ikke må komme der for sin mor.

Silke kan leve i familiens badekar og er der hele dagen hvis hun får lov. Hun kan blive helt hysterisk og skrige, hvis hendes forældre prøver at tage hende op. Tit og ofte ender det med, at de lader hende blive i vandet af skræk for hvad naboerne tænker på grund af skrigeriet.

En dag får Silke en konkylie af sin moster Olga. Konkylien har tilhørt Silkes onkel Georg.

I et brev havde Georg blandt andet skrevet, at konkylien var til hans lille havfrue Silke.Silke tager konkylien op til øret og hører for første gang havets brusen. Hun kan mærke, at det trækker i hende.

En dag står hun ved en å. Hun spørger en mand  hvor åen ender, og da han svare ”i havet” kaster hun sig i vandet i håbet om at komme ud til havet. Hun bliver dog reddet op af tililende mennesker, der tror hun er ved at drukne.

Hun får senere overtalt sine forældre til at køre hende til havet. Hun elsker det. Hun svømmer hele dagen og de kan næsten ikke få hende ind igen.

Silke er blevet en fantastisk svømmer og kan svømme fra de fleste. Hun kan bedst lide at have hovedet under vandet, da hun føler sig mest hjemme der.

 

En dag døde Silkes bedstefar og efterlod sig en masse penge.
Efter en del diskussion blev Silke og hendes forældre enige om at de ville købe sig et sommer hus ved vandet. De var hos mange ejendomsmæglere, men fandt ikke rigtig noget de kunne lide.
Så en dag kom de til et sted som Silkes forældre kendte rigtig godt. Det var et lidt sølle sommerhus, men de fortalte, at de engang havde lejet huset. De fortalte også, at Silke var "blevet til" en skøn sommernat, hvor de begge havde badet nøgne i fuldmånens skær. De havde begge fornemmet at der var noget magisk i luften den nat.

 Forældrene køber sommerhuset, der kaldes ”Blackbird”.

De opholder sig så meget i sommerhuset som de kan og Silke opholder sig så meget i vandet som hun kan. Hun begynder at udvikle skæl og tager mere og mere form efter et havdyr. Hendes forældre (specielt hendes mor) har stadig en ide om, at det må være noget allergi og fedter Silke ind i cremer, så hun næsten ikke kan ånde. Silkes far virker derimod som om han er ved at forstå, at hans datter hører til i havet.

 

En dag kan Silke ikke længere holde ud at være i sommerhuset, men hun er ved at miste synet og stemmen, fordi hun nu er på et stadie hvor hun er mere fisk end menneske. Hendes ben er også ved at vokse sammen og hun falder om på gulvet. Hendes far forstår, at han må bære hende ned til vandet, hvis hun skal overleve, så det gør han. Silke svømmer væk.

Historien ender med, at Silkes forældre, der er fortvivlede over hendes forsvinden, hver dag går ned til stranden og kalder på hende. Silkes far sejler ud i en jolle og kalder på hende, men de finder hende ikke. Men pludselig en dag ser de noget langt ude i vandet. Et underligt havvæsen. Det er Silke. Hun kan ikke se dem, men kan fornemme dem og slutter historien med at råbe med sin nu meget pibende stemme, at de ikke skal græde, men bare komme ned til havet og kalde på hende, for så skal hun nok dukke op, så de ikke vil være i tvivl om at hun lever lykkeligt til deres dages ende. Derefter forsvinder Silke i dybet.

 

Min mening om bogen.

En letlæst bog, der egner sig fint til 5-6 klassetrin. Afsnittene er tilpas korte og den er hurtigt læst.
Historien er dog en anelse for langtrukken efter min mening.
En morsom ting (nok mest for mig som voksen)er, at Silkes mor er så optaget af alt det hun mener Silke fejler og alle de undersøgelser hun mener Silke skal til, så hun ender med, at minde om Terkels mor (fra filmen Terkel i knibe). Lidt bizart. J

Men summa summarum en god bog til børn.

Krageungen

Hej derude:) Håber i har det godt:)  Jeg har læst en fantastisk bog i efterårsferien og den oplevelse vil jeg rigtigt gerne dele med jer:)


Krageungen er skrevet af Bodil Bredsdorff (født 1951) og udkom første gang i 1993. Bogen er den første af 4 bind i serien om børnene fra Kragevig. 
Bogen handler om krageungen, som lever en beskedent liv sammen med sin bedstemor i et lille hus ved havet. Trods sin unge alder er det hende der passer hus og forsørger dem begge med mad hun finder forskellige steder i vigen. Da bedstemoren dør bliver krageungen ladt alene i verden. Det eneste der efterlades med hende er nogle få ejendele og nogle enkle leveregler som bedstemoren har lært hende. Med dette i bagagen forlader hun huset og begiver sig ud i verden. Hele vejen igennem er det kragerne der leder hende på vej og hun bliver både bekendt med ondskab, hykleri, kærlighed og venskab før hun igen er tilbage i Kragevig.
Undervejs møder hun den lille dreng Dåp, hvis far er for ulykkelig til at tage sig af ham. Derfor tager hun Dåp med sig. Skæbnen leder dem til Foula og Eidi, som er på flugt fra en hverdag fyldt med vold og druk. Sammen begiver de sig afsted og på deres fælles vej møder de den venlige Rossan, som giver dem husly vinteren over. Krageungen er ikke længere ensom og alene i verden, men har fundet sig en ny familie. Med sin drivkraft giver hun dem ny livsvilje og sammen drager de tilbage til bedstemorens hus ved vigen. Her starter de et nyt og lykkeligt liv. Senere slutter Dåps far og storebror sig til flokken og husene ved havet bliver til Kragevig.
 
Bogen ville egne sig rigtigt godt til danskundervisningen på mellemtrinnet og den kan læses af både fjerde, femte og sjette klassetrin. Krageungen rummer både enkelhed og stor styrke, den er letlæselig og letforståelig. Med dens meget beskrivende sprog og megen symbolik bliver den nærmest til et moderne eventyr og den vil med garanti kunne fange både drenge og piger. Den rummer mange relevante temaer som kunne være interessante at tage hul på i undervisningen. Fx kunne man tale om, hvad sammenhold betyder og hvad vi kan bruge det til i vores dagligdag. Det kan give anledning til at tale om begrebet værdier og hvad der ligger i det. Også betydningen af fx ondskab, hykleri, venskaber, kærlighed m.m er værd at tage op i klassen. Det er relevant, da det er alle de facetter vi kan møde på vores vej igennem livet.  Andre forslag til at bruge bogen i undervisningen kunne være højtlæsning, at eleverne gik dybere ind i fx en beskrivelse af personerne i bogen og lidt mere kreativ udfoldelse i form af at skabe deres egen Kragevig med papir, lim, saks, farver og hvad der ellers hører til. Endeligt kunne man også stille det op som en mindre teaterstykke( rollespil), hvis ressourcerne er dertil :)

Forfatterens inspiration til bøgerne om børnene fra Kragevig
I 1991 deltog Bodil Bredsdorff i en konkurrence hos forlaget Høst og Søn. Egentligt havde hun ikke lyst til at deltage da hun lige havde afsluttet ungdomsromanen ”Piletina”. En septemberaften ser hun et stjerneskud som leder hendes tanker imod at skrive en historie om et barn, der er helt alene i verden. Bogen skulle handle om, hvad dette barn ville gøre. At bogen skulle foregå i Danmark var udelukket, da ingen børn er så alene her. Hun blev inspireret af en oplevelse hun havde fra hendes barndom, hvor hun havde overnattet ved en lille vig der var fyldt med sæler, krager og vilde geder. Her var der fred og ro og hun kunne starte bogen i en tid, der var helt dens egen. Tænkte at hun ville skrive en bog som kunne have været hendes egen yndlingsbog som 12 årig. Efter ” Krageungen” følte hun ikke at hun var færdig med udviklingen af kragevig og det univers hun havde skabt. Derfor de efterfølgende bøger om børnene fra Kragevig.

Brødrene Løvehjerte

Jeg har valgt at bruge blog-sproget, da det er en blog, frem for det mere metodiske sprog, som vi kender til i vores opgaver – dog tænker jeg, at det sagtens kan omskrives så det kan anvendes i en kommende opgave.

Brødrene Løvehjerte er for mig, en helt særlig fortælling om to brødre med et fantastisk livssyn og ikke mindst et livssyn efter døden. De har en fortællende måde at overleve sammen ind i - og udover historien.

I historien møder vi de to brødre, Karl og Jonatan, hvor af Karl er meget syg, ja faktisk døende. Jonatan, som er storebroderen, beskrives som den ansvarlige og beroligende i forhold til, hvad der venter Karl. Jonatan fortæller, at når man dør, kommer man til landet Nangijala, hvor alt umiddelbart virker som godt. Karl er fortsat bekymret, da han ved at der kan gå lang tid for Jonatan vil gøre ham selskab i Nangijala.

Da der senere udbryder brand i deres lejlighed, må Jonatan tage Karl på ryggen, og springe ud vinduet, men uheldet er ude, og Jonatan dør i faldet. Ved begravelse får Jonatan navnet ”Løvehjerte”, efter den gamle Kong Richard, på grund af hans mod.

Karl dør, og brødrene genforenes i Nangijala, hvor de sammen bor i Kirsebærdalen, og alt ånder af fred og idyl. Men på den anden side af bjergene ligger Rosendalen, som styres af den onde Tengil, hvis husdyr er dragen Katla.

Kirsebærdalen omdannes hurtigt fra idyl til en organisatorisk modstandsbevægelse, som brødrene hurtigt bliver en del af. Kirsebærdalen har, som alle andre modstandsbevægelser gennem tiderne, en forræder, og Karl er opsat for at finde synderen.

Jonatan er draget til Kirsebærdalen, og snart følger Karl efter, og hans formodning bekræftes; - der er en forræder, som er en fra modstandsbevægelsen.

Karl bliver opdaget i fjendens land, men ført tilbage til Rosendalen, og genforenes med Jonatan.

De to brødre drager igen ud, for at befri Orvar fra modstandsbevægelsen. Orvar holdes fanget i dragen Katlas, grotte. Det er sådan, at rammes man af Katlas ild, bliver man lam, og vil dø. Uheldet er igen med de to brødre, da Katla får ramt Jonatan, og Karl må indse at igen skal han undvære sin bror.

Med en ny historie fra Jonatan, trods undren om hvordan det kan lade sig gøre, får Karl at vide, at de igen vil mødes, nu i Nangilima. Karl vil ikke være alene, og tager denne gang sin bror på ryggen, og springer i dybet og mod lyset.

 

Hvorfor jeg synes at den er god, fantastisk og tilegner sig både til mellemtrinnet, men også til udskolingen:

Astrid Lindgren har udtalt, at når hun skriver sine bøger, gør hun alt for at ”beholde barnet i sig selv hele livet”. Jeg synes bestemt at vi mærker det i Brødrene Løvehjerte, hvor sorg og død, er et af de svære emner at beskæftige sig med, når det angår børn. Astrid Lindgren mente også, at ”børn havde en særlig humor”, og at ”børn skulle have kendskab til ondskab og død”. Astrid Lindgren rammer plet med lige netop dette i Brødrene Løvehjerte.

A.L. formår at nå læseren, med sit til tider barnlige sprog, og eventyrlige måde at neutraliserer ondskab og sorg, uden at kompromis med, at det virkelig findes.  Det skal dog siges, at jeg sad med tårer i øjnene da historien blev læst, og kunne næsten mærke Karls skepsis, ved savnet af hans bror i længere tid, end beregnet. Nu pressede jeg også citronen til det yderste, ved at lytte til Rasmus Seebachs ”Nangijala” samtidigt – det kunne måske have været, men tænkte det måske gav mening.

Jeg valgte at stille mig parallelt med teorien i ”Danskbogen – Danskfaget i de pædagogiske uddannelser” – ”Litterært nærvær i klassisk og moderne børnelitteratur” s. 79-113, hvor der igen nævnes at Astrid Lindgren skriver til barnet i sig selv. Der ligges ydermere vægt på, at barnet ser sin egen vækst i spejlet fiktion, hvor der måles på de gode historier, som når helt ind til læseren, som jeg synes det gør i Brødrene Løvehjerte.

Jean Piaget sagde, at børns kognitive udvikling kunne beskrives ved begrebet adaption(tilpasning) ved henholdsvis en assimilation(hvor barnet forsørger at få omverdenen til at passe til det, det selv i forvejen ved og kan) og en akkommodation(hvor barnet selv forsørger at tilpasse sig omverdenen).

Det forventes, at barnet bliver en medaktør i historien, og jeg tænker, at børn på mellemtrinnet tilpasser sig, når de læser en tekst – de vil ikke tolke, som voksne måske vil tolke A.L. bog.

Hvis jeg udleverede Brødrene Løvehjerte til mine elever i udskolingen, tror jeg, at de vil tolke på slutningen, på samme måde som jeg selv gør.

Jeg tolker, at Jonatan får lokket til sin bror, Karl, til selvmord, da Jonatan udmærket godt ved, at Karl igen vil være alene tilbage, når han dør. Man kunne også vende den, og sige, at grundet at jeg er voksen(flere ville sige, nej det er du ikke), har min fantasi forladt mig, og jeg ikke kan se det positive i, at hver gang man dør så genfødes man i en ny verden, hvor det gradvist bliver mere lykkeligt, jo flere ”levels” man opnår.

Altså med voksenøjne sætter jeg skepsis ved slutningen, men var jeg barn, er historien helt igennem fantastisk fortalt, og det er som om man næsten er der selv. Man mærker sorg, glæde, varme og ikke mindst sammenhold. Flere emner berøres, som kan give anledning til mange timers arbejde i et skoleforløb.

Jeg håber, og ser frem til, at kunne arbejde mere med Brødrene Løvehjerte i min kommende undervisning.

 

 

Velkommen til holdets litteraturblog!

Vi skal have læst en masse litteratur sammen i den kommende tid, og ikke kun skal vi læse den, vi skal også forholde os til den som fagpersoner. Nedenfor finder I en liste over børnelitteratur, som det bestemt er værd at læse. Jeg vil som udgangspunkt anbefale jer at få læst alle værkerne på listen, inden dette første år på dansk er omme, men i weekenden skal vi først og fremmest have udvalgt seks værker fra listen - et til hver studiegruppe. Alle i studiegruppen læser det værk, som studiegruppen har valgt, og derudover vælger I hver især to værker ud af de seks, grupperne har valgt. Når vi ses på lørdag, må I meget gerne have overvejet, hvad I kunne tænke jer at læse, og så fordeler vi værkerne imellem jer. Derudover skal jeg også nok sætte jer ind i, hvad I i øvrigt skal gøre med værkerne, og hvad de i det hele taget har med denne blog at gøre :)

Læseliste - børnelitteratur

Maria Andersen: Tudemarie (1939)

Bodil Bredsdorff: Krageungen (1993)

Cecil Bødker: Silas og den sorte hoppe (1967)

Bent Haller: Silke (1991)

Lene Kaaberbøll: Skammerens datter (2000)

Tom Kristensen: Bokserdrengen – Kina i Oprør (1925)

Anita Krumbach: Et mærkeligt skib (2009)

Hanne Kvist: Drengen med sølvhjelmen (2000)

Astrid Lindgren: Brødrene Løvehjerte (1973)

Birgit Strandbygaard: Drengen der samlede på ord (2005)